Dagens 4 bedste ekviager klar til finalen
Carlos e. Romanov / Cavan er en hest med 3 gode basis gangarter. Til en start i dag bliver han fremvist i et lidt forceret tempo. Umiddelbart en lidt åben naturlig ramme.
Sarcander e. St. Moritz Jr/Schufro fremvist af Daniel Bachmann Andersen. Starter lidt spændt ud i traven, men falder fint til. Bevæger sig let af jorden. Galoppen savner i iflg. H2R lidt mere rummelighed, som er det modsatte af hvad dommer Niels Erik Bøckmann sagde ved pointgivningen. Taktfast skridt med god overtrædning.
Francis e. Feedback / Fuchsberger med Henriette Boe Mortensen er en ukompliceret og lidt ufærdig unghest som bevæger sig naturligt i alle 3 gangarter, og som ligner en rigtig god hest for fremtiden.
Duque Majlund e. Sunny Boy / Hertug med Silje Bakken i sadlen. Bevæger sig regelmæssigt og korrekt i alle 3 gangarter. Generelt kunne man godt ønsker sig mere udtryk og tryk fra bagbenene.
Et par noter
Atterupgaards Botticelli e. Benetton Dream / Caprimond gik en væsentlig forbedret og mere afslappet tur i dagens trøstfinale, dog pointmæssigt identisk med kvalifikationen (8,06) og i dag (8,04). Meget mere afspændt galop og skridter rigtig godt gennem kroppen.
Måske får konceptet med samme dommere og dermed ekvipagens mulighed for at vise et bedre billede/resultat dag 2 overfor de samme dommere, bare ikke får den virkning som man umiddelbart kunne forvente.
Vichy Pax e. Vivaldi / White Magic, får kommentaren med fra dommerne om at den kunne skridte mere gennem kroppen, hvilket er det modsatte billede af hvad H2R ser. Opnår dermed blot karakteren 8,0.
Se resultatet af klassen her.