VIDEO - Hestevelfærd, kommunikation, ordentlighed og åbenhed - på vej mod et nyt DRF

Med gårsdagens livestream af præsentationsmøde med de 11 kandidater til DRF´s bestyrelse, blev dørene for første gang i DRF regi åbnet op, og alle var velkommen og kunne se med hjemmefra.

Udover de 11 kandidater bød DRF´s kommende formand Dan Boyter velkommen. Dan fortalte lidt om sin egen baggrund, og fortalte også hvilke udfordringer og opgaver der ligger foran den nye bestyrelse.

Hele seancen varede 3 timer og startede med at hver enkelt kandidat fik lov til at præsenterer sig selv, med hvad de gerne ville bidrage med til den nye bestyrelse. Efterfølgende var der spørgsmål hvor alle kandidater løbende kunne byde ind med deres bud på svar, og med rigtig god ping-pong mellem kandidaterne.

De 11 kandidater kommer stort set alle, på nær et par enkelte, med forskellige indgangsvinkler fra hestesporten. Og med de mange nye kandidater, er der mulighed for, at kunne taget et stort skridt ind i en ny og spændende fremtid for DRF.

11 kandidater til 5 pladser

Alene med baggrund i gårsdagens præsentationer og kendskab til DRF´s historik gennem flere årtier, kommer H2R gerne med et bud på de 5 kandidater som ligner de profiler / personer som kan være med til at skabe det nye DRF. De 5 ledige pladser i DRF´s bestyrelse består af 4 bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant.

  • Tine Callesen (Sundeved Rideklub) pt. bestyrelsesmedlem som modtager genvalg

Nye:

  • Jakob Leth (Sportsrideklubben)

  • Bent Jensen (Hjallerup Rideklub)

  • Linnea Ericsson-Carey (Bækgaarden Rideklub)

  • Nathalie zu Sayn-Wittgenstein (Stutsborg Rideklub)

ET OPRÅB TIL ALLE BESTYRELSER I RIDEKLUBBERNE!

Få spredt kendskabet til kandidaterne med videoen herunder ⬇️, så bliver i helt sikkert bedre klædt på til at vælge hvem der skal stå i spidsen for forbundet efter den 13. april. (Scroll frem til ca. 3.30 så begynder det med lyd!)