Flot kür finale
Detaljerne skiller guld og sølv til årets DM, hvor Nanna bevarer forspringet fra lørdagens Grand Prix og sikre sig karrierens første DM guld sammen med Blue Hors Zepter. Kun en lille bagbensfejl i den første etter serie som Nanna senere får rettet via sin jokerline. Det overordnede billede er HARMONI.
Sølvvinder Carina og Danse viser deres bedste i dagens kürfinale, hvor gårsdagens lidt svage piaffe ture var meget bedre på plads, uagtet det ikke er parrets favorit øvelse. Fantastisk power hele vejen, med kun en lille øvelsesfejl i den frie galop. Fantastisk flow og go hele vejen.
Andreas beholder 3. pladsen, dog med en mere forceret tur i dag, hvor piaffe turene ikke fungere ligeså godt som i Grand Prix klassen. Desværre ser dommer ved B, Lone Dichmann turen i et noget højere niveau end kollegaerne og har rent faktisk ekvipagen som vindere.
Lige nedenfor podiet finder man Anna Kasprzak med Addict de Massa med flot ny kür, hvor man bliver helt forpustet af bare at følge med. Øvelserne kommer som perler på en snor i en super svær kombination.
De “nye”
Blandt de nye i DM finalen finder man placeret som nr. 8 Anne Sofie Aaen med Fürsten-Flame, efterfulgt af Anne Marie Hosbond med Scarlett som nr 9 og Andreas Larsen med Lillesø´s Sezoo som nr. 10 - alle tre debutanter og finaledetagere.
Se resultaterne her.