Når man træder ud på åbent vand
En helt almindelig onsdag havde H2R taget turen til Vilhelmsborg for at snuse til NETVÆRKSMØDE i hestebranchen, hvad det egentlig var for en størrelse.
Er netværk noget man kan bruge i hestebranchen? Og hvad får man ud af at være med i netværk? Det var et par af de spørgsmål som H2R håbede på at kunne få svar på den onsdag på Vilhelmsborg.
Omkring 30 forskellige firmaer, alle indenfor hestebranchen, havde valgt at bruge en onsdag på Netværksmøde. Lidt over kl. 11 havde deltagerne fundet deres pladser og det var tydeligt, at snakken gik på tværs af bordene, inden facilitator Tine Bjerregaard tog ordet og bød velkommen. Herefter stod den på kort intro bordet rundt, hvor alle lige kort fik præsenteret deres virksomhed.
Løvinde
Anne Stampe Olesen, 35-årige iværksætter, erhvervskvinde og “løvinde” fra TV serien på DR, Løvens Hule deltager var dagens taler. En helt igennem stærk kvinde, som har noget på hjertet. Anne Stampe brænder ikke kun igennem på skærmen, hun brænder i særdeleshed også igennem live. Der er ingen tvivl om, at hun gør en kæmpe forskel hos kvindelige iværksættere - hun er en klar “rollemodel”, uanset hun nu også er “kendt fra TV”. Derudover er Anne også en rigtig hestepige, hesteejer, ponymor og formand for Viborg Rideklub.
Anne fortalte om hele forløbet omkring Løvens Hule, som er et intensivt forløb over 3 uger fra morgen til aften med optagelser, hvor hver enkelt deltager har en time foran løverne.
Nordic Female Founders blev stiftet for knap 3 år siden og tæller i dag 13 forskellige virksomheder, hvor Anne hver mandag/tirsdag har online møder med “tal” opfølgning, og som Anne udtrykker det “så kan de fleste godt lide mig”.
Herefter fortalte Anne lidt om de virksomheder som hun har investeret i og deres udvikling, herunder Investor club med både mænd og kvinder.
Female Founders House med base i København er etableret med henblik på at hjælpe iværksættere med ALT fra revision, markedsføring, investering m.v., her kan man for kr. 2.500 om måneden købe en “kontorplads”, og har dermed hjælpen lige ved hånden.
Styr på “penalhuset”
Fra Anne Stampe kom der flere guldkorn under vejs, men gentagende gange nævnte hun vigtigheden af at have “styr på penalhuset”. Det handler om 80% struktur og 20% kreativitet for en forretning med en “bæredygtig” eksistens.
Den kvindelige iværksætter er i gennemsnit 38 år, og blot 27% af alle iværksættere er kvinder. Ud af de midler som ansøges via Vækstfonden tegner kvindelige iværksættere sig kun for 4,4%.
Et fantastisk indspark fra en kvinde, som har været der og ikke mindst ER der lige nu. (Se nyeste ændringer hos Female Founders længere nede her).
Fremtidige arrangementer
Efter skøn frokost var der lidt om fremtidige arrangementer i Equilink regi, herunder Equilink Boost webinar.
Gruppe opgave
Eftermiddagen stod på gruppeopgave i 2 timer. Umiddelbart uoverskuelig lang tid uden nogen speciel agenda udover at skulle fortælle om sin egen virksomhed. Men selvom paraderne var mentalt oppe, så gik der ikke mange minutter før alle i gruppen var klar til at hjælpe hinanden. De udfordringer som alle med egne forretninger har, kunne alle relaterer sig til, og ikke mindst komme med input til uanset hvilken del af branchen man var i - det hele lugtede jo af hest på den ene eller anden måde. En enestående måde at kunne bruge hinanden på og dermed få netværket rigtigt i spil.
I “min” gruppe var der udstyrsforretning, kandidat i mobning, sadelmager, sælger af staldinventar og salgsleder i forsikringsselskab. De 2 timer var super spændende med masser gode input og ping-pong med løsningsforslag og ideer til den enkelte at kunne tage med hjem.
Tak for en spændende netværksdag, hvor man virkelig kunne mærke værdien i at sparre med kollegaer indenfor branchen, og drage nytte af hinandens kompetancer og erfaringer.
Opslag på Instagram 22/6: