PRESSEMEDDELELSE
Har du lyst til at blive klogere på ridebaner? Så får du nu muligheden for at deltage helt gratis inkl. forplejning, når Skibby HC inviterer til foredrag for alle hesteinteresserede. Foredragene finder sted hos:
Slangerupgaard 1/2-2023 kl. 19
Ejlstrupvej 140, 4100 Ringsted
Silkeborg Rideklub 2/2-2023 kl. 19
Funderholmevej 31, 8600 Silkeborg
Foredraget kommer til at handle om ridebanens opbygning og toplag samt vedligehold af ridebaner. Ved at deltage i vores foredrag kan du blive klogere på, hvordan en ridebane bliver opbygget, hvordan den bedst muligt vedligeholdes, hvor meget den skal vandes, hvilken type bund og toplag der egner sig bedst til fx springning eller dressur, om der skal være måtter i en ridebane, hvad et ebbe/flod-system er og meget, meget mere...
Står du og har projekt ridebane i tankerne, er her en rig mulighed for, at blive klogere på, hvordan en ridebane etableres helt fra bunden af, samt hvilke materialer der skal bruges. Du får en grundig gennemgang af ridebanens opbygning, hvilke maskiner der skal bruges, om- og hvordan der skal lægges dræn, hvilke materialer man skal bruge, og hvilke man bør undgå. Du vil også blive klogere på valg af toplag, samt hvilken betydning sandet har for ridebanens brug. Til slut vil vi også fortælle om optimal vedligeholdelse af ridebanen, samt forventet levetid i forhold til valg af materialer.
Efter foredraget vil det være muligt at vende dit kommende projekt med en af Skibby HC’s dygtige medarbejder. Skibby HC byder på sodavand, sandwich, kaffe og kage. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig.
S.u. senest d. 27/1-23 til mail info@skibby-hc.dk