NYHED PÅ BLUE HORS.COM
Nanna Skodborg Merrald er rykket op i A-truppen for dressur!
I samme ombæring har hun også redet kvalifikationerne til OL i Tokyo i hus på bl.a. avlshingsten Blue Hors Zack, - og derfor tages Zack ud af avlen for at fokusere på sin sportskarriere.
Efter en uge med 5 ud af 6 mulige placeringer til det firestjernede Horses & Dreams meets Japan Sports Edition stævne i tyske Hagen, er Nanna Skodborg Merrald netop blevet udtaget til A-truppen i seniordressur.
Som en følge af at have redet OL-kvalifikationerne i hus til samme stævne med hestene; Atterupgaards Orthilia (Gribaldi/Donnerslag) og Blue Hors Zack (Rousseau/Jazz) med bl.a. en tredjeplads og 82,025% i Grand Prix kür-debut på Zack og en sejr i Grand Prix med 74,478% på Orthilia, betyder dette at Blue Hors Zack i 60 dage, i følge de opsatte karantænefordringerne for en eventuel deltagelse ved de Olympiske Lege i Tokyo, ikke må indgå i avlen,
Dette betyder desværre, at vores superbeskeler og stempelhingst Blue Hors Zack i perioden ikke kan tappes og følgende ikke står til rådighed for avlerne.
Hvis du allerede er i gang med et insemineringsforløb med Blue Hors Zack, bedes du tage kontakt til Blue Hors, så vi kan finde en løsning på dette.