Championatsfinaler i dressur på Blue Hors med nye datoer 12. - 15. november

DSCF1954.jpg

Dansk Rideforbund har sammen med Blue Hors fastlagt de nye datoerne for årets championatsfinaler for unge heste.

Fornuftigt har man grundet den aktuelle corona situation valgt at strege de ellers planlagte trøstfinaler, hvilket jo giver mulighed for at “ride færdig” og forlade stævnepladsen i det omfang man alene har en hest til start.

Det ændrede finale set-up er tydeligt med flere udfordringer, som arrangørerne desværre ikke helt har taget stilling til.

  • Der er 30 km mellem Grindsted Rideklub og Blue Hors

  • Skal man daglig træne sine 5 års og 6 års i Grindsted torsdag og fredag, hvis man også har 4 års og/eller 7 års med?

  • Når man så rider 5 års og 6 års på Blue Hors, skal man så have sin/sine 4 års stående i Grindsted?

På berider Jan Christensen´s Facebook kan man her til aften læse følgende:

“Jeg har fuld forståelse for de udfordringer det giver at finde en ny weekend for afholdelse af årets DSA finale, men hvor er det ærgerligt, at man ikke har kunnet finde en anden dato😔. Afholdelse af finale på Blue Hors den 12-15 nov (4 års heste 12.-13.) og årets anden store 4 års begivenhed, egnethedstesten, den 14. på Vilhelmsborg og den 15. på Sjælland🤔🤔.Det virker ikke særligt “4 års heste venligt”, og hvis man som rytter har 5 års og 6 års med til finalen lørdag og søndag, er det næsten umuligt at få til at gå op, da man ikke må have disse heste til at stå på stedet, mens 4 års hestene går😔.”

Oversigt fra ryttere med flere heste til finalestævnet

Arrangørerne bør anmode de ryttere som har flere heste til start om at indlevere en liste over ønskede hjælpere, og sørge for at ALLE har et minimum af personer med og dermed ikke nødvendigvis 2 personer pr. hest.

Se hele nyheden på Rideforbund.dk her.