Allan Grøn og Wasabi OLD var første ekvipage efter den første pause. I indridningsparade har Wasabi tydeligt tungen lidt ude i venstre side, heldigvis det eneste moment i resten af turen. Parret kommer godt fra start, traversaderne kunne godt være med mere tydelig runding, men takten og balance bevares godt. Den første piaffe er god, men der mangler lidt mere flow til overgangene. Fri skridt er lidt kort, mens den samlede skridt er med god kvalitet. Den næste piaffe tur er rigtig god med tilhørende god overgang ud. Lidt ærgerligt indløber der fejl i toer serien, mens etterne er gode og gennemsprungne. Gode pirouetter hvor den sidste er med rigtig fin kontrol. Parret slutter godt af på midterlinien.
Charlotte Heering og Bufranco er CDI4 debutanter. Parret udstråler flot samhørighed og balance og de klær hinanden rigtig godt. Det overordnede billede er lethed med god form og kvalitet. God balance og udtryk i traversaderne. Parade med tilbagetrædning bliver lidt åben, mens selve tilbagetrædningen er super god. Piaffe og passage turene er lette og ubesværet, men parret får ikke helt det sidste udtryk og poweren med fra træningsbanen endnu, men alligvel viser de flot kvalitet. Flotte serier og helt enestående diskret hjælp som giver et fantastisk billede af øvelserne. Begge pirouetter mangler lidt mere forberedelse og kan helt sikkert også bliver lidt flottere centreret. Parret bedste passage/piaffe/passage tur er afslutningen på midten. Ekvipagen ligger sig flot i spidsen med 72,940%, hvor der pointmæssigt er meget mere at hente set fra H2R´s vinkel.
Skønt med så høj dansker kvalitet i Hagen.