2 røde hingste
Blandt de 3 års hingste var det et stykke nede på resultatlisten at de mest interessante hingste viste sig. Placeret som nr. 7 var det hingsten Adrenalin e. Apache / Fürst Piccolo under Jana Freund og placeret som nr. 10 Ballentines Finest e. Beltano / Florestan under Sandra Kötter som fangede H2R blikket.
Adrenalin traver i en flot form med tryk fra særdeles skarpe bagben. God skridt, mens galoppen endnu er lidt for ukontrolleret stor, men en super positiv ung hingst som giver et utrolig flot billede.
Ballentines Finest går ligesom Adrenalin i en flot og naturlig lukket form med 3 rigtig gode gangarter.
I toppen af feltet er det Desperados sønnen Destacado som vinder. I traven virker hingsten umiddelbart ikke helt ens korrekt fremme til begge tøjler, da han indimellem ser ud til at være stillet forkert. Super flot og udtryksfuld galop.
Hingsten Marc Cain e. Millennium / Don Primero er velgående i alle 3 gangarter.
Fælles for hingstene i toppen af feltet er at de ret voldsomme i deres kropsmæssige udvikling, så det bliver lidt spændende at følge dem når de bliver 5-6 år.
Se resultatet af klassen her.