Masser af positiv power, kombineret med skarpe piaffe og passage ture i en flot form hele vejen. Solid galoptur med kvalitet. Kun trav traversaderne mangler lidt mere smidighed. Sejren var tydelig med 74,843%.
Fabienne Lütkemeier havde hænderne fulde til dagens regnvåde tur, da unge Fabregaz havde lidt rigelig fokus på tilskuerpladserne, men alligevel alene en fejl i toerne. Også kun rosende ord fra Plewa om den blot 9-årige talentfulde hest. 74,098%.
Beatrice Buchwald og Daily Pleasure laver dagens blødste trav traversader, hvor Daily Pleasure både krydser flot og bevarer flot sving og bæring af jorden - måske kunne man ønske sig en anelse mere runding. Ingen tekniske fejl og placeret som nr. 3 med 73,961%.
Nathalie og Fabienne kommer godt fra start, det er tydeligt at ridning i daglys giver en helt anden tur. Traversade til venstre bliver lidt ujævn i rytmikken. Traversade til højre bliver rigtig fin med god bæring og rytme. Gode trav/passage ture skarpt på bogstaverne. Momentvis fnyser Fabienne lidt i den frie skridt. Den første piaffe tur bliver også med nogen spændinger og fnysen, hvor den næste bliver mere klar i rytmen, dog med en anelse fremadgående tendens. Rigtig god galoptur med bl.a. flotte kontrollerede pirouetter. Den sidste piaffe ad midten mangler lidt mere løsgjorthed. Parret slutter som nr. 7 med 69,902%.
Kommenteret af Dr. Dietrich Plewa med bl.a. følgende "et overordnet billede af harmoni og løsgjorthed, flydende og let - das ist dressurreiten vom Feinsten".