Den blot 9-årige Trakehnerhingst Heuberger TSF e. Imperio / Michelangelo vinder sammen med Anabel Balkenhol den nationale Grand Prix klasse i Verden i dag.
Flot side billede med lethed og super flot form hele vejen. De sværeste øvelser, passage, piaffe, pirouetter og serierne ser ikke ud til at volde kvaler. Godt udtryk i passagen og fine vinkler i piaffen - begge dele naturligvis endnu med lidt usikkerhed, men med super takter og tilhørende nemme overgange. Flot sit i pirouetterne som endnu mangler lidt mere ro, og serier som er gennemsprungne og flotte på sporet, men hvor det sidste udtryk ikke helt kommer frem endnu. Parret slutter med 73,620%.
Note fra H2R - en forædlerhingst som avlerne bør holde øje med
Måske avlerne skal stille lidt mere skarpt på den unge hingst her. Heuberger medbringer nu egne Grand Prix kvaliteter, og ikke mindst med faderen som lige nu er OL aktuel som 1. reserve for Tyskland, og det ikke mindre attraktive Michelangelo blod (som vi jo alle kender bl.a. via Michellino).