Severo goes Rio

De spanske mesterskaber kører på højtryk og det er nu det gælder.

Helgstrand Dressage rytter Severo Jurado Lopez beviste her til aften hvorfor han også vil til OL i Rio - og ikke kun som turist.

Super flot og flydende Grand Prix Special i vanlig power stil for både hest og rytter. Masser af udtryk, super flotte passage og trav ture, masser af elevation og klar rytme i passagen. Afspændt fri skridt med flot overtrædning. Aktive piaffe ture med gode overgange. Lidt spænding ud af den 2. piaffe tur. Fejlfri galop tur med gode traversader og kontrollerede pirouetter. Parret slutter flot af ad midten. 

Det var også en meget tilfreds Severo som kort efter turen var på telefonen med chefen Andreas Helgstrand, som havde kommentaren "helt super i dag" om Severo og Lorenzo´s tur til 75,451% og en sikker sølvmedaljeplads inden deres kür finale i morgen. 

Se resultatet af Grand Prix Specialen i dag her. 


 

I interviewet efter gårsdagens 2. plads i Grand Prix klassen fortæller Severo at det har været en lang rejse for Lorenzo til Valencia og klimaet er jo også anderledes end i Danmark, men eller føler Severo at Lorenzo er i god form.

Beatrice Ferrer-Salat fortæller også at hun har en 7-års hest med i Clasica-turen, Elegance e. Negro / Monaco, som Severo har redet da han var ansat hos Van Olst Horses.