En guldmedalje til mesterskab er ikke noget man trækker i en automat, eller drømmer sig til via et reality show, det er benhårdt arbejde år efter år, måned efter måned, uge efter uge, dag efter dag, indtil tingene går op i en højere enhed og kulminere på dagen/weekenden.
Det er fakta for DM vinder ekvipagen 2016 - Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy.
For lige at kigge lidt tilbage i "historiebøgerne" frem mod kulminationen og senior guldmedaljen i dag, er her en lille "medalje" tidslinie for ekvipagen:
- DM junior 2010 SØLV
- EM junior 2010 SØLV, SØLV, SØLV (hold, indv, kur)
- DM U21 2011 GULD
- EM U21 2011 SØLV, SØLV, BRONZE (hold, indv, kur)
- EM U21 2012 SØLV, GULD, GULD (hold, indv, kur)
- EM U21 2013, GULD, GULD (indv, kur)
- DM U21 2013 GULD
- DM U25 2015 GULD
Det var Cathrine Dufour´s 14. guldmedalje til de danske mesterskaber.
Lidt kommentarer om dagens tur
Skarp fra start til slut. Måske lignede det til en start, at Cassidy var lige i det skarpest hjørne, men Cathrine har tingene under kontrol, selvom koreografien ikke levner meget tid til ekstra "halve parader". Super stemning i musikken som understøtter de enkelte øvelser flot. Top timing, meget diskrete hjælpere, og kombinationen med høj spændstighed som ved overgangen til skridt bliver til total afspændthed giver turen en helt særlig dimension - naturligvis sammenholdt med høj sværhedsgrad uden fejl.
En ekvipage som hele dressur Danmark glæder sig til at følge i Rio.