Der stod Danmark på de øverste pladser i dagens Prix Sct. Georg i Odense
Grevens Sa Va og Carina Nevermann Torup leverede en fejlfri og skarp tur som gav dem den velfortjente sejr med 73.737%. Dejlig flydende tur i god balance, hvor Carina rider præcist og skarpt hele vejen, og får Sa Va optimalt fremvist med gode kvaliteter.
Nr. 2 bliver Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Don Olymbrio. Et partnerskab som ser ud til at fungere rigtig godt. Der indløber en enkelt fejl i afslutningen af zig-zag galoppen, hvor changementet bliver urent. Et par mindre kosmetiske ting under vejs med den ene skridt pirouette som er ubalanceret, og 4´er serien bliver lidt med håndbremsen trukket.
Nr. 3 og 4 er hhv. Susanne Barnow med Radondo og Lone Bang Larsen med Bakkely´s Ornandt. Begge damer med skarpe ture, men med fejl i hhv. 4´er serie for Susanne og i den første galoppirouette for Lone.
Se resultatet af klassen her.