Intermediaire I klassen igen med tydelige aftryk i toppen fra et par af de danske ekvipager.
Jessica von Bredow-Werndl og hendes store Dante´s Peak vinder fortjent i dag. Meget velbalanceret tur hele vejen med rytme og kontrol.
Dagens nr. 2 bliver det forholdsvis nye makkerpar Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Don Olymbrio. Om dagens tur fortæller en tilfreds Daniel: "Fik lavet et par parader som kunne have været bedre, men ellers en tur uden de store fejl, og med en tydelig bedre galoptur med mere afspændthed i dag."
En ekvipage som giver et harmonisk billede uden forstyrrelser, og Daniel tilføjer også "jeg er helt vild med at arbejde med Don Olymbrio, han passer perfekt til mit system, og er jo rigtig godt uddannet af Allan, så vi har fundet godt sammen ret hurtigt."
Ekvipagen slutter med 73.467%.
Allan Grøn og Zick Flower stod for dagens største dommer uenighed - placeret hos dommerne som 8 - 5 - 2 - 22 - 4! I dag viser parret en tur med nogle spændinger under vejs. Spændingerne viser sig ikke ved egentlige fejl, men man fornemmer at Zick Flower istedet bider sig lidt fast og ikke går men den lethed man så i Prix Sct. Georg klassen. Men dommerudsvinget på 10% mellem C og M holder jo desværre lang fra vand. Parret slutter som nr. 5.
Se resultatet af klassen her.