Stutteri Firfod som er beliggende i Sakskøbing på Lolland, har gennem snart 40 år har avlet varmblodsheste og New Forest ponyer, seneste med årets New Forest pony hingst Firfod Jesper Klein.
Alt For Damerne Firfod
Aktuelt stiller stutteriet med den 5-årige hingst Alt For Damerne Firfod e. Sunny-Boy / Zalmiak Firfod til endelig kåring i Dansk Varmblod.
Som Morten Plenborg ejer af Stutteri Firfod fortæller, så blev Alt For Damerne Firfod først fremstillet til forbesigtigelsen som 3.5 års, da han er først er født sent på året, og dermed langt fra udviklet som 2,5 års.
Tilbage i starten af Januar 2015 flyttede en let ryttervant Alt For Damerne Firfod til Sopfie og Jan Christensen på Noagård med henblik på træning frem mod DV´s hingstekåring i marts. Et vellykket ophold med en hingst i god form til kåringen, gav også videre adgang til DV´s 10-dages test, som resulterede i opnået 1-års avlsgodkendelse i DV. Herefter vendte Alt For Damerne Firfod hjem til stutteriet for en fortjent lille ferie.
Efter "ferieopholdet" var han igen klar til at genoptage træningen hos Sophie og Jan Christensen. "Hos Sophie og Jan er man ikke i tvivl om at team worket og horsemanship er en naturlig del af hverdagen, og det er skønt at både meninger og mål bliver afstemt efter kundens ønsker," fortæller Morten Plenborg.
Bestået 35-dages test og klar til endelig kåring
Træningsbeskrivelsen fra bestået 35-dages materialprøve: Han har et godt temperament og en god karakter. Hingsten er særdeles arbejdsvillig og har fungeret godt, og altid med god gålyst og energi. Skridtbevægelsen er taktfast, og med god overtrædning. Traven er taktfast og energisk. Galoppen er rummelig, energisk og taktfast. Hingsten har vist en stabil og positiv udvikling under prøveforløbet. Konkurrenceegenskaberne er særdeles gode i dressur.
Se video af den 5-årige Alt For Damerne Firfod under Jan Christensen