Beatrice Buchwald og Daily Pleasure med skarp CDI4 kür i s´Hertogenbosch

Målrettet fra første skridt i formiddagens kür

Selvom den 15-årige Daily Pleasure e. De Niro kræver en lidt anden ridestil end vi tidligere har set Beatrice Buchwald, så giver det ingen problemer at skulle bede om lidt mere under vejs. 

Masser af positiv power hvor Beatrice rider frisk til hele vejen. Overgangene er skarpe og en tur uden tekniske fejl. Skønt at se den unge Isabell Werth rytter turde give gas og tage chancer med succes.

Noter

Den nu 9-årige Cennin e. Vivaldi / Donnerhall (mor er Vitana V) har altid været udskældt pga. en mildest talt pas skridt i den samlede skridt. Det problem ser ud til at være løst - Cennin går IKKE pas i den samlede skridt til stævnet her!

Spanske Morgan Barbancon viser en helt ny Girasol, super sporty i formen, men frem for alt begge dage med rigtig god timing og uden store fejl. Det ligner en ekvipage som er ved at gøre klar til OL. 

Gårsdagens Grand Prix vinder Buriel K.H. med Juliette Ramel blev desværre ramt af stemningen i arenaen til dagens kür. Umiddelbart så det ikke ud som om Buriel var hot inden startsignalet blev givet, men det skulle desværre vise sig at han var meget hot. Hele trav turen var desværre præget af minimal kontrol og i løbet af ingen tid var han tydeligt helt skumsvedt. En meget svær opgave som Juliette fik løst på bedste vis, ved at blot fortsætte sit ridt, og da hun når til galopturen får hun alligevel vist en fejlfri tur. En erfaringstur rigere.

Se resultatet af klassen her.