Nået til Grand Prix Specialen i dag betød at hver enkelt ekvipage vidste de var blandt de 30 bedste i Europa.
Allerede i formiddags var H2R klar med en top 5: "Valegro, Undercover, Desperados, Johnson and Delgado".
De to danskere i Grand Prix Specialen
My Lady og Mikala Gundersen leverede en solid præstation, hvis man ser bort fra piaffe turene og de tilhørende overgange, som ikke fungerede optimalt i dag. Det virkede desværre som om at parret endnu ikke helt var kommet den manglende naturlige fremadsøgning fra Grand Prix klassen til livs.
Donnperignon og Anna Kasprzak vandt stort ind på det "tabte" tærræn fra Grand Prix´en. Fejlfri tur med power som vi kender dem. Og klar til küren imorgen. Utrolig flot kommet tilbage.
Top 5
Skarpere Dujardin og Valegro - flot tur med kun små ting under vejs og en enkelt fejl i slutningen af den 15 ettere. Endnu en fortjent klasse sejr. Kun 3 x 10 for opstilling kunne let have været 7 x 10 - den unge dame kan altså "sidde til" som ingen anden.
Kristina Bröring-Sprehe og Desperados leverer hvad der skal til for at sikre sig sølvmedalje. En præstation som fik taget til at lette på stadion i Aachen. Det var tydeligt at hjemme publikummet også ønskede sig medalje i Grand Prix Specialen. Det var ikke en helt poleret tur, men heller ikke nogle reelle fejl, kun små ting og i det hele taget et flot og harmonisk billede.
Hans Peter Minderhoud og Glock´s Johnson leverede en rigtig solid tur, men momentvis kunne man godt ane lidt "svaghed" hos Minderhoud. Både han og Edward havde nemlig pådraget sig et maveonde, og som Minderhoud efterfølgende fortalte på pressemødet så var turen egentlig umiddelbart ikke nogen nydelse, men han ville da efterfølgende glæde sig til at se turen på video. Med dagens bronzemedalje var det Minderhouds første individuelle senior medalje. Meget velfortjent.
Spanske Beatrice Ferrer-Salat og hendes power vallak Delgado kom til dagens Special med en lidt anderledes start på dagen. Under morgenens træning i arenaen komme parret ridende ad langsiden, hvor Delgado pludselig snubler og vælter ned på siden hvor Beatrice et splitsekund er under ham. Begge er hurtigt på benene igen og fit til at træne videre. I dagens tur var det tydeligt at Delgado ikke var tilpas med at skulle bøje sig til højre i traversaderne, men ellers en top flot tur, hvor Beatrice har kontrol og viser power.
Carl Hester viser dagens flotteste snorlige og mest velafbalancerede serier, samt traversader som ingen af de øvrige deltagere kunne gøre efter i smidighed og balance. Og var der nogen som sagde selvbæring i pirouetterne! Den store Nip Tuck udvikler sig for hver gang man ser ham - ikke noget prangende bevægelsesmønster, men en villighed, naturlig fremad gående tendens samt evne til at kunne udføre øvelserne gør bare billedet klassisk og let at se på - det er fakta, og bliver derfor også honoreret.
Top 5 blev uden Edward Gal og Glock´s Undercover, da Undercover desværre bider sig i tungen i starten af travturen. Grand Prix team præmieoverrækkelsen havde desværre været for stor en mundfuld for den sensitive vallak, og derfor var det desværre en alt andet end afspændt Undercover som startede ud i piaffe i indridningsparaden. Meget ærgerligt for sporten og dermed et farvel til parrets videre deltagelse i årets EM.