International Grand Prix debut til Sidsel Johansen og Alibi D
Sidsel Johansen og Alibi D havde taget turen til CDI3 stævnet i Hartpury, og var i dagens anledning i selskab med bl.a. Valegro i Grand Prix klassen.
Sidsel og Alibi kommer flot fra start med masser af power og udtryk. Desværre var det ikke lige den bedste piaffe dag for den endnu urutinerede Alibi D, men alligevel får Sidsel efter den første nærmest ikke viste piaffe, lokket Alibi til nogle trin i den anden piaffe og får også lavet en hænderlig piaffe til slut, hvor Sidsel tydeligt kender sin "besøgstid" - super timing. Der indløber en fejl i zig-zag galoppen, men ellers med gode serier og pirouetter.
Parret slutter med 65,76%.
Rikke Svane og Finckenstein TSF eneste dansker i Hagen CDI4 turen
Det var en tydelig målrettet og skarp Rikke som får lagt flot ud.
Det klær den store sorte trakehnerhingst med lidt mere tryk på hele vejen rundt. Smidig travtur, rigtig god afspændt skridt, flot overgang op i passage, gode passage / piaffe og overgange - timingen er iorden. Der indløber fejl i toer serien og den sidste overgang fra galop til samlet trav bliver sent. Piaffe til afslutningen mangler en smule mere power. Parret slutter flot med 71,66% og nr. 8 i feltet.
Bestemt en stabil ekvipage, som landstræneren bør have med i overvejelserne når holdet til EM sættes i næste uge.