Selvom Dorothee Schneider og hendes 9-årige Showtime e. Sandro Hit vandt i overbevisende stil, så var det alligevel en tur med flere momenter som ikke var helt afpudsede og fin timet.
Generelt går den 9-årige vallak en tur med highlight i traven, hvor han viser skarpe, smidige og indundergibende bagben. Passagen er med godt udtryk mens piaffen mangler endnu mere aktivitet. God skridt. Moment vis bliver galoppen lidt kort og det giver lidt problemer i zig-zag og serier.
Jessica von Bredow-Werndl og hendes hoppe Zaire samler erfaring hele tiden. Idag med generelt lidt for mange små spændinger, men Jessica får alligevel optimalt udbytte ud af turen.
Selvom Isabell Werth rider for at vinde, så er den store Laurenti stadig ikke helt af samme opfattelse af hvordan det forholder sig indenfor de hvide hegn. Inden starten får Isabell prøvet alle knapperne af og der ser ud til at være forståelse med parterne. Men piaffere indenfor det hvide hegn det vil Laurenti ganske enkelt ikke.
Nathalie og Fabienne ligger flot ud fra start. God indridning og fin øgning. I den første piaffe tur er Fabienne imidlertid ikke helt med på ideen og vælger istedet af sparke bagud - og så vælger Nathalie at sige "hallo mrs det er piaffe nu" og så kommer der en forsinket med god piaffe. I skridten ligner det mest af alt at Fabienne bliver angrebet af en bremse (som også voldte problemer for andre ekvipager). Ihvertfald sparker Fabienne resolut ud og er tydelig distraheret. Anspringet til galop bliver lidt voldsomt og i forkert galop. Derfra har Nathalie igen styr på situationen og får lavet en kontrolleret galop tur. Parret slutter som sidste ekvipage der er kvalificeret til morgendagens Grand Prix Special.
Se resultatet af klassen her.