Mange plusser hos de to Glock ekvipager i dag
Der var tydelig forskel på første og anden afdeling af dagens CDI3 Grand Prix klasse i Rotterdam. Kvaliteten blandt de bedste ekvipager var rigtig god.
Amerikanske Arlene Page med Michellino datteren Alina havde lidt problemer på den trange arena i skoven i Rotterdam, mens også Adelinde Cornelissen lige skulle have den aldrende (18 år gamle Parzival) helt fokuseret på hende og opgaven på banen.
77% heste som 2. heste
Set ud fra dagsformen ligner Glock´s Voice pt. den skarpeste af Gal´s heste, mens begge Minderhouds heste ser ud til at være i skarp form begge to.
Voice er kontrolleret og skarp hele vejen, selvom man godt kunne ønske sig lidt mere aktivitet i piaffen, og frem mod den første pirouette bakker han lidt af på hjælpen. Flotte smidige traversader, flot parade med tilbagetrædning samt balance og rytmik i zig-zig og serier.
For Glock´s Flirt var det også første udendørs stævne siden World Cup finalen, men det lod den cool Flirt sig ikke mærke med og var 100% fokuseret på opgaven. Eneste lille "fejltrin" var da Minderhoud vender op ad den afsluttende midterlinie, hvor Flirt mister en enkelt trav trin inden overgangen til passage. Ellers masser af highlights og piaffen som er aktiv og på stedet, med let svingende rytme.
"Pensionisten" Parzival fit
Måske ikke helt fair at kalde ham "pensionisten", men med 18 år nærmer tiden sig for afslutningen på en fantastisk karriere sig med stærke skridt. Den aldrende herre vælger nu alligevel på bedste Jazz-vis at kigge sig lidt omkring i de trange omgivelser.
Der mangler ungdommens karakteristiske passage med det helt flotte løft, mens piaffen også har lidt "udfald" for så vidt angår den første og den sidste tur.
Se resultatet af klassen her.