En oplevelse værd
67,053% var dagens score for feltets eneste danske U25 ekvipage. Parret leverede en flydende tur.
Anne Sofie fortæller: "Jeg havde en rigtig fin tur hvor Schambuca var med mig hele vejen rundt. Vi manglede lidt energi i vores piaffe i dag, ellers en virkelig positiv tur. Det var meget små point der skilte mig fra 3. pladsen, men heldigvis er det kun til Schambucas fordel, at programmet er lidt sværere i morgen. Så vi håber på at blive blandt de tre bedste i morgen.
Stævnet her ved Glock er ubeskriveligt flot, med høj service og luksus ud over det sædvanlige. Det bør virkelig opleves. Heldigvis er vejret med os, så vi tager det lidt som vores sommerferie, hvilket der nok ikke bliver meget af, nu hvor jeg er startet selvstændig."
Se resultatet af klassen her.