Isabell Werth og Don Johnson med 99% kontrol

Sidste weekends Grand Prix fra München sammen med Don Johnson havde Isabell naturligvis lagt fra sig, og red i dag en optimal tur sammen med den til tider noget selvsikre Don Johnson.

Eneste lille ting var i den frie galop hvor Don Johnson tager selv inden afkortningen og changere, men Isabell får det naturligvis rettet. Lidt spændende med et kig på dommernes bedømmelse af øvelsen som består af to dele nemlig:

20: M-K skrådt igennem fri galop                              7,5 - 7,5 - 8 - 4 - 8

21: K samlet galop og changement/K-A samlet galop     4 - 4 - 5 - 6 - 6,5

      

Om man trækker den fejl i den frie galop eller i den samlede galop ser umiddelbart ikke ud til at være helt klart hos dommerne. 

Nr. 2 - Ingrid Klimke og Dresden Mann trænger sig på i den tyske top 

Det er forskellige øjne som ser hver enkelt rytter og de forcer og kvaliteter de medbringer i uddannelsen og præsentationen af deres heste. Og når man ser Ingrid Klimke er man ikke i tvivl om, at det er den tyske klassiske måde hun rider sine heste på. Nogle heste passer billedet bare bedre på end andre. Om man er til den ene eller anden ridestil så fanger en god tur altid opmærksomhed.

Skal en tur at have highlights?

Dresden Mann går med lethed og i en lukket og utvungen form. Bevægelsesforløbet er kvikt og han svarer godt for Klimkes signaler. Med dagens præstation til 73,840% er der stadig plads til forbedringer.

Måske har man helt ubegrundet den fornemmelse at man mangler highlights i turen, eller måske nærmere at tingene med knap 7,5 i gennemsnit generelt bare er af ret god kvalitet. 

To danske ekvipager 

Sune Hansen og Charmeur var til start i den første afdeling af klassen. Parret kommer godt fra start i traven, men desværre fungere piaffe ikke idag. Selvom Sune gør Charmeur tydeligt opmærksom på opgaven trænger budskabet desværre ikke rigtigt ind. Der indløber også fejl i etter serien. 

Nathalie og Fabienne bliver 2. uplacerede med 69,160%. Det er en meget koncenteret og fokuseret Fabienne idag, også selvom arena i Wiesbaden er ret tæt og der er rigtig mange tilskuere. Super god start med gode balancerede øgninger og traversader i god bæring. I den første piaffe tur kniber det med at finde rytmikken i starten og det koster desværre. Generelt er billedet mere balanceret og galopturen bliver efterhånden også stærkere med mere vægt på bagparten i både zig-zag, serier og pirouetter. Begge pirouetter er rigtig gode med den første som den bedste, hvor den er meget centreret og sat hele vejen rundt. 

Se resultatet af klassen her. 

Husk du kan fange førstehåndindtryk og andre af dagens highlights via Twitter her.