OPDATERING - Championatsfinalerne fortjener et løft

OPDATERING 

Interessant om det man fra Dansk Varmblods side med "harmoniseringen" af DRF´s championater for unge heste, nu også vil benytte sig af muligheden, for at en dansk rytter kan blive udtaget til UVM på en hest som er registreret i et forbund uden for Dansk Varmblod. (iflg. reglerne for WBSFH for ungheste).

Besked på Facebook fra Dansk Rideforbund - Desiree:

"Til Repræsentantskabsmødet i søndags kunne Formand Ulf Helgstrand fortælle at Dansk Varmblod og vores spring- og dressurudvalg sammen skal se på mulighederne for at udvikle et fælles championat for ungheste, egnethedstest og udtagelse til VM for ungheste.
Jeg sender dette link til spring- og dressurudvalget." 

 

Nyhed 23. april 2014  

 

Klare linier med fornydelse og ny dimension af finalerne

Det er både prestigefyldt og for mange en vigtig del af uddannelsen af den unge hest, at deltage i DRF´s Championater for unge heste. 

Selvom bestemmelserne for 2015 allerede er online og umiddelbart ikke indeholder de store ændringer, så det udtrykt fra flere sider, at man har brug for helt klare linier og fornyelse til finalestævnet.

Hvem skal bedømme de bedste unge heste? 

Når man har valgt at DV skal være en del af 4 års bedømmelserne, hvorfor så ikke tage et skridt i fremtidens retning set fra rytternes side, og invitere rytterne med til bedømmelsen af hvad de mener er de bedste unge heste?

Det er vigtigt at det er de samme dommere som dømmer alle dagene (uden udskiftninger)!

Dommersammensætningen

4 års - 1 DRF dommer, 1 DV dommer, 1 udenlandsk dommer samt 1 dk top rytter

5 års - 1 DRF dommer, 1 udenlandsk dommer og 2 top ryttere (1 dk og 1 udenlandsk)

6 års - 1 DRF dommer, 1 udenlandsk dommer og 2 top ryttere (1 dk og 1 udenlandsk)

Dommerne (1 DRF dommer + 1 udenlandsk dommer) + (2 top ryttere) placeret parvis på hver langside og give ét sæt karakterer pr. par (langside).

Det betyder at gennemsnittet af de to sæt karakterer bliver summen for den enkelte ekvipage, ligesom til en almindelig konkurrence. 

Finalestævnet for de unge heste bør blot være tre dage  

Dag 1 ankommer de unge heste og har tid i opvisningshallen. Dag 2 indledende klasser. Dag 3 - 2. kvalifikation. Dag 4 finaler. Dermed er kan de unge finale heste komme hjem en dag tidligere.

Mangler mundtlige kommentarer i trøstfinalerne

2. kvalifikation (trøstfinalen) er som bekendt en yderligere mulighed for at kvalificere sig til finalen.

For de 4 års heste er det placeringerne fra 13 - 26 fra den indledende runde som kæmper om 4 finalepladser, mens det for de 5 års og 6 års heste er placeringerne fra 9 - 18 fra den indledende runde, som kæmper om 2 finalepladser.

De ekvipager som ikke når finalen får ikke nogle mundtlige kommentarer, ligesom publikum også sidder tilbage uden underbygning af karakterne.

De mundtlige kommentarer bør gives af både den udenlandske dommer samt den udenlandske rytter.

Alt sammen forslag som kan indarbejdes i bestemmelserne, da det hele alene omhandler finalestævnet.