Det var ikke kun nogle af hingstene som tabte pusten over de 3 dage - det gjorde NRW kåringskommisionen tilsyneladende også. Desværre allerede fra i går efter middagspausen.
Og for at slutte gårsdagens selektion gav det ikke den fuldendte mening at kåringskommisionen så bort fra samtlige Vitalis sønner. Der var ingen tvivl om at Vitalis / Johnson burde have været blandt de kårede hingste, da han bevægelsesmæssigt var sine "brødre" overlegen. Helt sikkert en hest vi får mere at se til på et senere tidspunkt.
Præmiehingste
- Katalog nr. 1 - Ampere / Diamond Hit
- Katalog nr. 4 - Benicio / Hochadel - 180.000 euro
- Katalog nr. 9 - Dante Weltino / Lauries Crusador - 47.000 euro
- Katalog nr. 14 - Dimaggio / Brentano II - Max-Theurer, Østrig for 430.000 euro
- Katalog nr. 17 - Don Juan de Hus / Stedinger - Bon Homme for 620.000 euro
- Katalog nr. 21 - For Romance / De Niro - 250.000 euro
- Katalog nr. 31 - Fürstenball / Sandro Hit
- Katalog nr. 39 - Rohjuwel / Don Bedo
- Katalog nr. 44 - Sorento / Jazz - 40.000 euro
- Katalog nr. 50 - Wynton / Laudabilis - 100.000 euro
Katalog nr. 23 e. Foundation / Fürst Heinrich og katalog nr. 38 e. Rock Forever / indkøbte Helgstrand Dressage.
Udnævnelsen af fløjhingsten kom som lyn fra en klar himmel
Efter at have fulgt skarpt med de foregående dage tegnede der sig et godt billede af toppen i NRW hingstekollektionen (troede H2R).
Men "trætheden" må også have ramt kåringskommisionen på sidste dagen i Münster Handorf, da hingsten efter Don Juan de Hus / Stedinger / Rohdiamant blev udnævnt til fløjhingst. Efterfølgende solgt på auktionen for 620.000 euro til Gestüt Bonhomme.