Stærke præstationer af Agnete og Daniel
Dejligt igen at se at Jojo og Agnete var tilbage på sidste års flotte World Cup spor. Minimale tekniske ting, og en kür som generelt bare giver en god oplevelse når tingene spiller. Umiddelbart kunne man godt ønske sig lidt mere udtryk i øvelserne. Men set i bakspejlet er det temmelig sikkert en klar taktik, at kunne bevare turen uden fejl, for så senere at kunne bygge på og tage flere chancer. "Missionen" lykkedes flot.
Daniel Bachmann og Hotline giver med deres World Cup debut rigtig gode forhåbninger for deres fremtidige samarbejde. For det første giver ekvipagen et utrolig harmonisk billede og dernæst vi de ingen øvelsesmæssige svagheder, der mangler naturligt nok bare lidt mere helt skarp timing før tingene er flotte fra start til slut. I küren viser Daniel tre øgninger i trav, og desværre bliver de to øgninger med lidt for meget pres og Hotline kvittere med ærgelige taktfejl, hvor det umiddelbart kunne ligne at Hotline er rigeligt fremme i hånden der. Piaffe og passage turene er også klart bedst i slutningen af programmet, hvor Hotline ser ud til at være 100% under hjælperne og fremme foran Daniel. Super flotte serier, kvalitetspirouetter og super skridt. Et par som man kun kan glæde sig til at se i fremtiden.
Ingen dårlig præstation af Anna
Det lykkedes desværre ikke at bringe Grand Prix´ens power med i küren, og hos Donnperignon giver det sig primært udslag i at piaffen ikke fungere optimalt. Men hvem kan sige at at 77,1% og en 2. plads i World Cup kvalifikation er noget svagt resultat - nej vel!
Nathalie kæmpede med at holde Fabienne koncenteret om opgaven
Selvom Nathalie ikke kommer til küren med en dårlig præstation, så er det jo stadig en udfordring, hver gang at holde Fabienne fokuseret på opgaverne under vejs. Det var som om Fabienne ikke var helt i "kür-mode", da startsignalet bliver givet og musikken startede, for i den første del af programmet ser det ud som om Nathalie kæmper med at få Fabienne rigtig i gear til både passage og piaffe turen, men efterhånden som turen skrider frem bliver harmonien og flowet også klart bedre.