Nyheden her har skabt lidt sund debat på de sociale medier, og naturligvis har Daniel Bachmann også læst med.
Om Grand Prix turen med Blue Hors Hotline fortæller Daniel Bachmann, at han jo som bekendt har haft nogle udfordringer omkring piaffeturene sammen med Hotline, og han derfor brugte starten i Herning til at forsøge sig med en tur uden pres og dermed bedre flow, hvilket lykkedes fint. "Det var grundet til at jeg red til landsstævne, og ikke for at ride sløjfer hjem. Jeg er ligeglad med om jeg så var blevet sidst", fortæller Daniel.
Til spørgsmålet hvorvidt Daniel ikke kunne have valgt at ride udenfor konkurrence, fortæller Daniel at han ikke var klar over om det havde været en mulighed.
Noget stemmer ikke helt når man på resultatlisten fra landsstævnet i Herning kan se, at netop landsholds aktuelle Blue Hors Hotline og Daniel Bachmann Andersen vinder Grand Prix i weekenden.
Der findes pt. ikke noget regelsæt for "udklasning" af Grand Prix på nationalt niveau.
De nationale landsholdsklasser er som navnet siger for nationale ekvipager, om de også skal være åbne for de ekvipager som har startet internationalt, kan jo diskuteres - ihvertfald burde det være indenfor en max score internationalt, før de ikke længere er startberettiget nationalt. Synes måske det er åbentlyst at de internationale ekvipager, alene vil have mulighed for bruge de nationale landsstævner i forbindelse med at de eks. er på vej tilbage efter en længere skadespause eller tilsvarende (ex. minimum ikke startet internationalt i de seneste 6 måneder).
Det ser desværre helt forkert ud i H2R´s optik, at en næsten OL-ekvipage nu starter national Grand Prix.
Se resultatet af klassen her.